Øvelse: Minimalistisk komposition
Denne øvelse går ud på at anvende patterns til at skabe en enkel, minimalistisk komposition.
På dette trin i kurset kan øvelsen oplagt udføres som en komposition, der bliver realiseret over MIDI. På den måde kan man fx lade en standalone-synthesizer eller en DAW udføre klangdannelsen og koncentrere sig om de kompositionsmæssige aspekter som tonehøjde, rytmik og dynamik i SuperCollider. Se hertil guiden til MIDI-output fra SuperCollider. Alternativt kan øvelsen udføres med standardlyden i SuperCollider. Senere i kurset designer vi egne lyde med SynthDefs, som kan erstatte den lidt kedelige standardlyd.
Skriv en komposition ved hjælp af Pbind
. Kompositionen skal:
- Udvikle sig langsomt og gradvist, jævnfør minimalismen.
- Tage udgangspunkt i et yderst begrænset rytmisk og tonalt materiale.
- Anvende mindst to forskellige listebaserede patterns samt mindst ét tilfældighedsgenererende pattern.
Toner og nodeværdier vælges først og noteres i lister under ~toner
og ~varigheder
.
Der kan eksempelvis gøres brug af følgende virkemidler:
- Gentagelser med subtil variation.
- Gradvis dynamisk udvikling og variation (lydstyrke).
- Skiftende oktavering.
- Modaltransponering.
- Minimal rytmisk udvikling.
- Små forskelle på samtidigt klingende sekvenser.
Følg først vejledningen til MIDI-output fra SuperCollider, så du har en korrekt konfigureret MIDIOut
gemt under variablen ~daw
.